Den unge kvinde var meget høflig denne fredag morgen for ikke så mange år siden. Jeg skullle skrive en kontrakt under fra en it-virksomhed, der skulle levere rådgivning til JP/Politikens Hus. Da jeg fik kontrakten tilsendt, opdagede jeg adressen: Virumgaardsvej 17A. Det var jo det hus, jeg havde “haft”. Eller rettere: det var her vi styrede et af de mest vilde projekter i dansk it-historie, Virk.dk som var Kraks store satsning.
Derfor aftalte jeg med dem, at jeg ville komme forbi og skrive kontrakten under på vejen ind til mit kontor på Rådhuspladsen. Jeg var himmel henrykt, da jeg kom ind i de smukke lokaler, som engang var broderi-virksomhedens Rosenstands hovedkontor og produktion. Og efter det Virk.dks “hovedkvarter”. Rummene var – og er – små, men de var velfungerende.
Glad gik jeg igennem kontorerne mens jeg blabrede løs om dengang:
Øverst opppe sad udviklerne, produktchef og arkitekterne i projektrummet. Det lå oppe under taget, og ingen kunne lige snige sig forbi. Det er afgørende vigtigt, hvis en udvikler virkelig skal have noget fra hånden i en intensiv projektfase.
Nedenunder sad redaktion, projektledere og salg. Alle dem, der taler rigtigt meget, hele tiden. Og i kældereren boede en af vores faste underleverandør, Alpha solutions. Mit kontor var i midten, på førstesalen. Jeg kunne næsten mærke stemningen fra de hektiske dage, der var tæt på at koste Kraks Fond hele sin formue, hvis vi ikke var kommet i mål. Men det gjorde vi.
Alle, der var med i dette projekt, har aldrig glemt det.
Jeg ævlede løs, mens hun høfligt forsøgte at skjule sine gab, og mindede mig om, at jeg skulle skrive kontrakten under. Det gjorde jeg, og gik ud på Virumgårdsvej. Sikke et chok. Den var kemisk renset for minder fra krak-tiden.
Krak-koncernen – kort introduktion
Hvis du ikke kender Krak, er der en beskrivelse her: Det var Hans Holck, der i 1770 udgav den første vejviser over København.  Det var en lille lommebog (8 x 14 cm) med forskellige nyttige oplysninger, som eksempelvis åbnings- og lukketider for byens porte, sørgeregler for enker eller tabeller til renteudregninger. Men der var også en fortegnelse over de ca 100 (ud af 8.000) beboere, som Holck syntes var fine nok til at blive nævnt. Dengang vidste man godt, hvor man skulle finde fx sølvsmede, for de boede alle sammen i den samme gade, hvor man så kendte deres navne. De fleste veje havde da heller ikke vejnumre, det kom først langt senere. Derudover ville Holck kun bruge en linje pr person. Som resultat var de første adresse-fortegnelser rimeligt kryptiske, som eksempelvis disse: “Moltke, Geh.R og O.H.M. Slot” eller Winter, Q.Com. i Sct.An.Øst Q, Dr.B.G.152”. Agent Holck var en driftig mand med mange aktiviteter, men blev erklæret fallit i 1773. Siden fulgte en række andre udgivere af Vejviseren for København, men ingen havde syndeligt held med dem. Da Thorvald Krak overtog aktiviteterne, kom der anderledes skub i sagerne.  Han blev allerede som 28-årig udnævnt til stadskonduktør i København. Og det var ham, der fandt på vores nuværende vejnummersystem i København og resten af Danmark. Hans første vejviser udkom ved årsskiftet 1862/63. Her var der bagerst en fortegnelse på 98 (ud af 400) sider med annoncer fra forskellige virksomheder, med en liste over hvor man fandt dem. Det blev kaldt en vejviser. Forretningsmodellen hvor brugerne betaler for at læse, og annoncørerne betaler for at blive bragt, holdt de næste mange, mange år. Thorvald Krak døde i 1908 og hans søn, lægen Ove Krak, tog over. Han tilføjede bla. Kraks Blå Bog. Ove Krak døde barnløs, og overførte derfor sin formue til en fond – Kraks Legat – som så mange andre ejerledede direktører gjorde dengang. De berømte vejkort kom til i 1925. I starten 2000 årene var det en imponerende afdeling med både god grafisk sans og en lydefrit og effektivt samarbejde med kommuner og vejmyndigheder. Nødvendigt, hvis man skal have et bare nogenlunde tidssvarende kort. Fondens navn blev i 1986 ændret til Kraks Fond. Fonden uddeler den dag i dag støtte til forskellige projekter indenfor dens hovedformål, som er støtte til dansk handel og industri, foruden støtte af nødlidende lægeenker, arvinger efter familien samt senere tidligere medarbejdere i Kraks Forlag A/S. Kraks Fond ejede fra 1989 Kraks Forlag A/S til 2007, hvor det blev overtaget af Eniro A/S. Kraks Forlag A/S frasolgte forinden Kraks Blå Bog til Gads Forlag A/S samt hosting-forretningen til en anden spiller i markedet. De integrede eller nedlagde de fleste andre aktiviteter, også kortene. Kilder: – Dietrich, Ove W.; Nielsen, Torben; Den Store Danske: Kraks Forlag A/S i Lex på lex.dk. Hentet 2. februar 2025 fra https://lex.dk/Kraks_Forlag_A/S, – Holger Dyrbye og Jørgen Thomsen: “Hans Holck viste vejen – Kraks vejviser gennem 225 år”, Kraks Forlag 1995 – CFO i Kraks Fond Allan C Bülow |
Vokseværk
I 2002 havde Kraks Forlag haft så stort vokseværk, at virksomheden næsten havde overtaget hele den nordøstlige ende af Virumgaardsvej i Virum, lidt nord for Lyngby. Kraks Forlag flyttede dertil i 1989 i nummer 21-23 fra de snære lokaler ved Nytorv. Men allerede i starten af dette årtusinde disponerede Krak over broderparten af bygningsmassen i deres del af Virumgaardsvej (17, 17A, 17B, 18, 21, 23 og 27).
I den eneste bygning, Krak ikke rådede over (nr 25), boede en grafisk virksomhed, SP3 A/S, der var en af Kraks Forlags vigtigste grafiske underleverandører, og ejet af Berlingske koncernen.
I dag er der stort set ingen spor af fortidens glans tilbage på Virumgaardsvej: Kun I den oprindelige hovedbygning i nr. 23 kan man stadig se det gulv, som førte til den fælles kantine:
Hvordan kunne det gå så galt for den hæderkronede virksomhed, med de traditionelt meget stærke bånd, til det etablerede erhversliv?
Det kommer jeg ind på i løbet af dette kapitel.
Startede med en overrasket medarbejder
Jeg var begejstret og klar til at tage fat i opgaven den 1. august 2002 sammen med de to lovede medarbejdere; en sælger og en projektleder.
Vi skulle være ansvarlige for at skaffe Krak en betydelig omsætning inden for den offenlige sektor.
Dette med baggrund i, at Kraks Forlag havde vundet kontrakten om udvikling af en offentlig erhvervs-portal, Ovid, sammen med en stor international it-leverandør. Først senere i projektet fik portalen navnet Virk.dk. Men lad os bare kalde projektet Virk herfra.
Omsætningen fra vores afdeling skulle være i tillæg til den omsætning, der kom fra det meget omtalte offfentligt/private samarbejde, som Virk skulle være.
Alt sammen fint, men ingen havde fortalt sælgeren, at han skulle referere til mig. Det var ikke den bedste start. Heldigvis var og er han en rigtig dygtig sælger, som ikke behøvede det store input fra mig. Han var en sand enmandshær, som skaffede en lang række andre offentlige opgaver hjem til Krak.
Andre bolde at gribe
Så jeg havde god tid i starten. Det var godt, for den administrerende direktør, Ove Leth-Sørensen, var som mange andre topchefer: Fuld af gode ideer, men også meget afhængig af, at nogen greb hans forslag. Og enten slog dem ihjel på en diskret (men for ham meget klar måde), eller omsatte dem fra teori til praksis.
De tre store satsningsområder i denne periode, skyldtes overgangen fra de trykte medier til digitale ditto. Se blot status fra 1995:
Kraks kerneprodukter 1995
I 1995 var der stort set ingen digital omsætning. I 2002 var den vokset til 23 % af den totale omsætning. I 2006 var den 91 % af omsætningen.
Dette ændrede fuldstændig ved grundprodukternes berettigelse. Internettet tog livet af disse trykte bøger, som primært var beregnet til, at virksomheder skulle finde andre virksomheder. Ved hjælp af de hovedparten af opslagsbøgerne.
Til dette formål ville virksomhederne gerne betale betydelige beløb. Både for at lede efter de rette samarbejdspartnere og for lettere at blive fundet vha forskellige bedre annoncer.
Denne omstilling krævede helt nye produkter og helt nye salgsprocesser:
- Der skulle skabes en ny B2B markedsplads, som kunne afløse opslagsbøgerne.
- I takt med at gratisprincippet på internettet fik alle annoncepriser til at falde, måtte annoncørmængden øges til også at omfatte f.eks. frisører, som primært ønsker at annoncere overfor private forbrugere (det såkaldte “gule” annoncemarked).
Krak havde allerede – og fik masser af – trafik fra forbrugere. Til opslag på Krak.dk eller til ruteplanerne. Nu skulle denne trafik kapitaliseres. Til det gule marked, var der primært tale om nye annoncetyper som “søgeordsannoncerne” samt nye (tele)salgsmetoder.
Det var planen, at gennem Virk ville der opstå en B2B markedsplads, som ville blive lige så attraktiv som de tunge opslagsbøger var engang.
Min opgave blev fra oktober 2002 at omlægge, reducere, frasælge, og videreudvikle det tabsgivende web-bureau (Krak Net/Krak Solutions) og gøre det til en integreret og overskudsgivende del af forretningen. Sammen med den eksisterende afdelingsleder.
Et af problemerne var eksempelvis, at sælgerne havde solgt alt for meget. Web-designere, udviklere og projektledere kunne højst levere ca 50 % af det, der var solgt!
Da pusten samtidig gik af .com-boblen, så krævede det masser af detailprioritering og endeløse “undskyld, undskyld, undskyld” møder. For der kom ingen nye kontrakter hjem, der kunne medfinanciere reduktion af “puklen”.
Men vi kom i mål ved benhård prioritering og stram styring – både af opgaver og omkostninger. Mange af de loyale kunder var også meget tålmodige, heldigvis. Nogle gange var opsigelse af kontrakter nødvendige. Andre gange måtte vi frasælge aktiviterne, som det skete med Kraks hostingforreting for små virksomheder, som vi solgte til en konkurrent, der havde eksempelvis en hotline til de mange små enheder på plads.
Den nye forretningenhed i Krak havde i 2006 en god, stabil omsætning med et pænt stort og blivende overskud. Alt sammen ved at udvikle de første SaaS produkter (som jo er kendetegnet ved at man kun i meget lille grad tilpasser løsningerne til de enkelte kunder) og/eller bruge de eksisterende Krak-data på en ny måde: Fx validering af kundeindtastninger eller avanceret ruteplanlægning.
Virk-direktør
I november 2023 fratrådte den første virk.dk-direktør sin stilling. Ove Leth gav denne begrundelse til Computerworld:
Vi valgte i fællesskab, at det var bedre med en anden profil, siger Ove Leth Sørensen, administrerende direktør.
Dette fulgte efter en del problemer af forskelig art. Som jeg ikke var ansvarlig for, og derfor ikke har nogen mening om. Men de fyldte en del i overskrifterne den gang. I første omgang overtog bestyrelsesmedlemmet Finn Schultz midlertidig det overordnede ansvar, og Kraks daværende informatikdirektør og hans udviklingschef styrede personligt alle aktiviteterne i den reviderede første fase. Formålet var at få en portal teknisk etableret, som kunne leve op til kravene.
Det mål blev nået, trods en helt ekstrem tidsplan. Derfor blev projektet meget sigende døbt “Cannonball”, opkaldt efter filmen af samme navn.
Derefter skulle tilstrækkeligt mange af myndighedernes indberetningsløsninger ind på portalen, samt services og indhold fra private partnere. Primært det første skulle lokke virksomhederne ind på portalen, så der på den måde kunne skabes en B2B platform, der ville blive meget værdifuld for alle parterne.
Endelig skulle en del tekniske udeståender også løses.
Alt dette skulle den nye virk-organisationen varetage. Med mig ved roret fra 1. september 2004
Det var en aktiv tid, hvor vi skulle nå delmål efter delmål, for at vi fortsat kunne opfylde vores del af aftalen. Lidt lige som at løbe orienteringsløb, eller storslalom på ski. Uden at bruge for mange ressourcer. Skaden var dog allerede stor. I følge Computerworld tabte Krak i alt 60 millioner kr på Virk. Af samme kilde fremgår det også, at den offentlige sektor brugte 15 mio kr.
Kraks Forlags bestyrelse med Stig Christensen som formand og bl.a. ”virksomhedsdoktoren” Ejvind Sandal som medlem, besluttede derfor undervejs, at vi var nød til at reducere de fremadrettede investeringer til et minimum. Så den økonomiske åreladning kunne stoppe. Det gjorde vi så. Men det var på ingen måde nogle lette forhandlinger med kunden, partnerne eller leverandørerne.
Virk kom i mål, men målet flyttede sig
Vi kom igennem og samtidig kom fokus – endelig – på, at den offentlige sektor også skulle bidrage med indberetninger, indhold og markedsføring. Som Christan Ohm fra Dansk Handel og Service sagde til Computerworld i februar 2006:
Virk er på vej i den rigtige retning, og de arbejder godt med det
Fra DIs Sune Jensen sagde:
Virk har set lyset og har nu sat kunden, virksomhederne i centrum
Et par dage inden erkendte direktør for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ole Blöndal, at styrelserne ikke havde været gode nok til at levere de tjenester, de skulle. I samme åndedrag erkendte han også, at trafiktallet på Virk.dk kunne have været højere, hvis alt indhold havde ligget der fra begyndelsen.
Men Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde på dette tidspunkt allerede besluttet, at Virk.dk i næste udbud skulle være 100 % offentligt. Partnerskabet blev derfor afbrudt ved det efterfølgende udbud. Og Krak fik ingen B2B-markedsplads.
It-direktør i Krak
Fra 1. februar 2006 frem til juni 2007 havde jeg også ansvaret for Kraks IT-sektor, som var stor og meget central for Kraks virke, som det vist er fremgået.
Krak bliver solgt
En anden meget vigtig ”sidebeskæftigelse” i denne periode var at bidrage til den hemmelige, intensive proces i forbindelse med salget af Kraks Forlag til Eniro. Processen omfattede managementpræsentationer og due diligence med fire bydende konsortier.
Salgsprisen endte på et leje, der gjorde, at Kraks Fond kan uddele midler mange år frem. Hvis vi havde ventet meget længere, havde det ikke ikke været tilfældet.
Krak.dk var på dette tidspunkt den dominerende ”vejviser” på Internettet. Både når du skulle finde vej i ordets bogstavelige betydning og når du ledte efter varer eller tjenesteydelser. Faktisk havde vi over 33% mere trafik end de nærmeste konkurrenter Eniro og De Gule Sider. Krak.dk var det det tredje største internet site i Danmark. Større end eksempelvis Ekstra Bladet. Og jo mere trafik, jo større værdi, alt andet lige.
Men ude i horisonten lurede nogle mægtige konkurrenter. Som Google og Micosoft og Europæiske konkurrenter med dybere lommer, som Eniro og European Directories, der ejede De Gule Sider. Og længere ude de sociale netværk.
Det bedste forsvar mod sådanne kæmper er hurtighed i produktudviklingen og en meget stærk lokal forankring. Du skal i tæt kontakt med den lokale frisør, hvis du vil sælge en annonce til ham eller hende. Men både hurtig produktudvikling og lokal forankring kræver mange kræfter. Og flere kræfter end Kraks Fond havde – i længden, især efter Virk. Derfor anbefalede en enig direktion at vi solgte Kraks Forlag – mens tid var.
Min tid i Kraks Forlag og Virk var talte
Den 1. august 2007 startede jeg som IT-direktør i JP/Politikkens Hus. Det var og er en meget, meget spændende medie-virksomhed, der var resultatet af den nylige fusion af Jyllands-Posten og Politikens Hus.
Smed Eriro værdierne ud med badevandet?
Eniro valgte at satse på deres egne platforme, der jo også allerede var på plads i andre lande. Selv om de var dårligere og ældre.
Som konsekvens stoppede mange af de virkeligt dygtig udviklere, projektledere, arkitekter mmm. hos Eniro. Mennesker med en helt unik viden og særdeles opdaterede kompetencer med alt lige fra telesalg til datamining og komplekse realtidsplatforme.
Intet er så skidt at det ikke er godt for noget: En stor del af dem valgte i løbet af det næste års tid at søge over til mig i JP/Politikens Hus. Hvor mange stadig er.
En ny spændende epoke startede. Igen.
Hvordan blev denne artikel til?
Denne artikel har været skrevet om flere gange. Dette fordi de involverede personer alle skulle have lov til at godkende indholdet. Konkret har Informatikdirektøren, Salgsdirektøren, Økonomidirektøren, en af Kraks private kunder og den ansvarlige hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsenkommenteret på og godkendt denne artikel. Samtidig her den ligget til høring her på perpalmkvist.dk i med end to uger. Hvilket også gav anledning til kommentarer fra en meget vidende person om forløbet..
Dermed er det en noget anderledes proces, end jeg normalt anvender. Men det var som skrevet nødvendigt.
Skriv et svar