Mon vi snart lærer det? Man skal aldrig, aldrig (gentag selv det nødvendige antal gange) anskaffe den nyeste it-model. Uanset om det er en smart gadget, nyt software eller en avanceret service. Når man bevæger sig ud på det, sælgerne kalder ”leading edge”, indser man uundgåeligt, at det burde hedde ”bleeding edge”
Senest blev jeg selv mindet om denne naturlov i it-verdenen, da jeg havde fået fingre i den i øjeblikket kraftigste smartphone på det danske marked: LGs Optimus 2X. Med dens dobbelt-kerne CPU er den i teorien dobbelt så kraftig som alle andre mobiltelefoner.
Den 4” store skærm vakte også passende respekt, når jeg – helt ”tilfældigt” under et møde – lagde vidunderet op på mødebordet. Der er noget med mænd om mobiler, som minder lidt om mænd og biler, tror jeg. Hastigheden på LGs mobil er i top, når man skifter mellem ikonerne, eller når man surfer på internettet. En potent macho-sag.
Men når blærerøvs-trangen var udlevet, blev de mange børnesygdomme utålelige: Hvis mine yndlings-apps var installeret, holdt batteriet kun fire-fem timer. Sidenhen bøvlede jeg i dagevis med at få mail- og kalendersynkronisering til at fungere til min virksomheds Microsoft-mail-system
Mange af mine mandlige kollegaer gav deres besyv med på en mulig løsning (der var det igen: det med mænd og mobiler). Lige til en kvindelig kollega endelig ringede til LGs support. De fortalte, at denne facilitet ikke virker for nogen, som har den nye mobiltelefon. Virksomheden er ved at lave en opdatering til telefonen, som de sender ud, når den er klar. Hvornår vides ikke.
Telefonen blev returneret. For hvem har brug for en mobil, der alene kan imponere?
Samme ”first-mover”-skade har jeg lidt mange gange før, hvis vi var én af de første kunder til et nyt program eller en ny version. Programmer udvikles af mennesker. Mennesker begår fejl. Og der skal andre mennesker til at opdage dem. Derfor insisterer jeg – nu – på at få oplyst, hvem der kører den samme udgave af programmet. I et miljø der ligner vores.
Blot fordi programmer i dag bliver udbudt som en service via internettet i cloud-computing tjenester, er dette problem helt øjensynligt ikke løst: Senest var en række kunder til Amazons EC2-tjeneste afskåret fra deres it-kraft i fire dage i løbet af påsken. For at komme salt i såret mistede nogle af dem også data.
Som det tit er i it-verdenen, var det en lille fejl, som forårsagede den store ulykke: Da en netværks-komponent skulle opdateres, indeholdt softwaren en fejl. Det fik dele af Amazons services til at gå i sort. Hvorfor det tog dage – og ikke timer – at komme tilbage til normal drift, ved kun Amazon.
En anden cloud-service – Play Station Network, som forbinder millioner af spillemaskiner i hele verdenen, blev ramt af et massivt indbrud af cyberbanditter. Derefter var Sony tvunget til at lukke tjenesten – indtil videre.
Hackerne havde held til at stjæle oplysninger om 75 millioner brugere, heraf 383.000 danske. Det drejer sig om deres navn, adresse, fødselsdato og login-oplysninger. Da mange anvender de samme bruger-id og passwords til forskellige tjenester (som mail, sociale netværk, spil mv), er dette en potentiel guldgrube for mange cyber-bøller: De har nu nøglerne til millioner af personers digitale liv.
Banditterne har sandsynligvis også fået oplysninger om 2.2 millioner af brugernes kreditkortoplysninger. Hvor mange af disse, som er danske, vides ikke.
Angrebet viser med al tydelighed svagheden ved denne slags tjenester: Hackerne kan koncentrere sig om at angribe ét, centralt sted. Og har disse ikke fået styr på deres sikkerhed, kan det have store konsekvenser. Det er tankevækkende, at Sony først efter skandalen ansatte en sikkerhedschef!
Så husk det nu: Vær aldrig, aldrig, aldrig den første, som prøver den nyeste it-model!
Men måske skulle man gøre en undtagelse og prøve den nye Samsung Galaxy S II smartphone, når den kommer i butikkerne i slutningen af måneden? Nej, nej, nej, nej, nej! Husk det nu – Per: Bevæg dig aldrig ud på bleeding edge! Igen.
Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 17. maj 2011
Skriv et svar