Jeg havde sået radiser for at kunne se, hvor de afgrøder, som var længere tid om at spire, dukkede op. Det var smart og det virkede. Glad tog jeg afsted på ferie. Men da jeg kom hjem igen, blev jeg noget overrasket. Radiserne var vokset til roe-størrelse! Den størrelse radiser kan ikke bruges til noget. Andet end at bevise, atj jorden er virkelig god. Og til kompost.
Værre var, at kæmpe-radiserne stjal lys og plads fra ærterne. Som der slet ikke kom nok af.
Så nu har jeg lært det: husk at høste radiser inden de bliver for store!
Men problemet med lys og luft var ikke kun hos ærterne: De førsteårs-jordbær, der var i samme bed som kartofler og tomater, havde det hårdt. Derfor er de nu kommet i “pleje” i et roligt hjørne bag Pelargonierne. De skal nok blive klare til rollen som vokseplanter næste år 🙂
Der er trods alt en grænse for, hvor tæt planterne kan være på hinanden. Selv i et højbed …
Skriv et svar