Det Radikale Venstre i Gentofte ønsker at prioritere flere ressourcer til vores børn og  unge, uddannelse, sundhed og den grønne omstilling. Vi tror grundlæggende på, at forandring skabes i stærke lokale fællesskaber, hvor borgere bliver hørt og inddraget. Det har været drivkraften i den radikale bevægelse i  mere end 120 år – og det vil være vores kompas ved kommunalvalget den 18.  november 2025.
Vores vision for Gentofte Kommune er et lokalsamfund, hvor mennesker trives  gennem hele livet – i gode boliger, stærke fællesskaber og et trygt nærmiljø.

Du kan læse vores politik i dette PDF-dokment.

Alternativt kan du læse den samme tekst i din web-beowser. Den er nedenfor,

Investeringer kræver ærlig økonomisk prioritering

Det danske velfærdssamfund er under pres, og det mærkes også i Gentofte.  Kommunen står over for svære økonomiske valg i de kommende år. Der mangler  både hænder og penge i kernevelfærden, samtidig med at udgifterne til ældrepleje,  det specialiserede socialområde og hjælpen til sårbare børn og unge stiger markant.  Det er områder, vi ikke må svigte – men det betyder, at vi som kommune er nødt til  at prioritere tydeligere og mere ærligt

For Radikale Venstre i Gentofte handler ansvarlig økonomi ikke om at skære for  skæringens skyld – men om at bruge ressourcerne dér, hvor de gør størst forskel for  fællesskabet og for fremtiden. Vi skal investere – og vi skal turde flytte penge fra  ordninger og vaner, der ikke længere tjener os. En sund økonomi handler om  modige prioriteringer, der rækker længere end én valgperiode.

Vi har fokus på følgende punkter

Stærke dagtilbud, skoler og fællesskaber for alle

Vi ønsker vuggestuer og børnehaver med nok pædagoger – og med personale, der  er fagligt dygtige og har tid til at se og støtte hvert enkelt barn.

Kvalitet i dagtilbud starter med uddannet personale, stabile relationer og tid til  nærvær. Vi arbejder for, at Gentoftes skoler har ressourcerne til at løfte alle elever – både i det almene fællesskab og i indsatsen for børn med diagnoser eller andre  udfordringer.

I skolen skal elever møde veluddannede lærere med tilstrækkelig forberedelsestid,  så undervisningen bliver både fagligt stærk og meningsfuld. Efter skoletid skal børn  og unge have adgang til fritidshjem og klubber med rum for kreativitet, leg og fællesskab – både i værksteder, i naturen og gennem aktiviteter, der styrker trivsel  og udvikling.

Vi vil også uddanne til fremtiden

Vi vil gøre Gentoftes skoler til frontløbere i bæredygtig dannelse. Alle skoler og  daginstitutioner bør arbejde aktivt med bæredygtighed så de kan opnå godkendelse  til Grønne spirer/ Grønne Flag. Børn og unge skal lære at tage ansvar og handle – for hinanden og for kloden.

Mindre alkohol og rusmidler

Vi vil arbejde for at styrke indsatsen for at reducere Gentoftes unges forbrug af  rusmidler og alkohol. Unge i Gentofte har et højere forbrug end andre unge i  Danmark. Det kommunalt nedsatte opgaveudvalg om Unges Sundhed og Trivsel  skal lægge en flerårig plan med konkrete mål for reduktionen af unges forbrug af  rusmidler og alkohol.

Boligtyper for alle

Vi vil arbejde for et større udvalg af ældreboliger, der matcher forskellige behov og  ønsker – f.eks. seniorbofællesskaber, friplejehjem og trivselsboliger. Ældre borgere  skal have mulighed for at vælge den boform, der passer bedst til deres livssituation  og ønsker for hverdagen.

Vi skal også se på hvilke muligheder der er for at skabe boliger til de unge og til  unge familier, der ønsker at slå sig ned i Gentofte commune.

Et rigt kultur- og fritidsliv

Vi vil arbejde for at investere mere i kulturen og fritidslivet lokalt, fordi det skaber  grobund for sundhed og fællesskaber i borgernes nærområde. Som for eksempel  når teater skaber bedre trivsel i skolen, musik spreder livsglæde på plejecentret, eller når fodbold får nye borgere til at føle sig hjemme. Også de lokale virksomheder er  afhængige af et aktivt og kreativt lokalmiljø, der tiltrækker arbejdskraft, idérigdom og  nye samarbejdspartnere.

Mindre støj og mere bæredygtig transport

Vi vil arbejde for at gøre det lettere for borgerne i kommunen at vælge den  offentlige transport, cyklen eller delebiler. Det vil vi gøre ved at arbejde for et opgraderet cykelstinet, bedre cykelparkering der vil fremme bæredygtig transport og  samtidig gøre det mere attraktivt at cykle, både til arbejde og fritidsaktiviteter. Det  skal være lettere at tage det grønne valg.

Vi vil se på mulighederne for at reducere støj. Alt for mange borgere i Gentofte er  plaget af trafikstøj. Konkrete løsninger kunne være lavere hastigheder, støjskærme,  støjreducerende asfalt og bedre byplanlægning.

Klima og kystsikring

Vi vil arbejde for at der sættes nogle delmål, der skal sikre, at vi når frem til målet  om 90 % CO2 reduktion i 2030 på en fornuftig måde. Vi vil have gang i planer om en  realistisk kystsikring, der samtidig både kan sikre en bedre natur og skabe et godt  friluftsmiljø, når der ikke er trusler om stormflod og deslige.

En bæredygtig og grøn fremtid

Vi vil investere i en grøn fremtid, hvor vi skridt for skridt gør vores energi,  fødevarer og transport grønnere. Hvor vores kommune og dens borgere tager en  aktiv del i, at vores samfund bliver klimaneutralt hurtigst muligt, og at vi går forrest  som et eksempel. Der er brug for flere el-standere til de mange el-biler i Gentofte,  grønnere kost i kantiner og køkkener og en fremtidssikret klimatilpasning.

Nedenfor kan du læse mere om vores visioner

Børn og unge – Trivsel og udvikling

Dagtilbud:

Vi ser et behov for at der sættes større fokus på fleksibilitet i de pasningsordninger  kommunen tilbyder og at det jævnligt bliver undersøgt om de tilbud, vi udbyder,  fortsat svarer til de aktuelle behov. Det der fungerer godt skal naturligvis ikke  ændres.
Pasningstilbud til såvel de mindre børn (0-3 år) som de lidt større børn (3-6 år), bør i  højere grad tager udgangspunkt i børns og forældres aktuelle behov. Disse behov  kan ændre sig med tiden, så vi skal være parate til at lytte til hvad der er af ønsker  og behov samt til tilfredsheden med institutionerne, så vi kan være klar til at få skabt  tilbud der kan imødekomme disse ønsker og behov.
Vi vil arbejde for stærke dagtilbud, skoler og fællesskaber for alle. Vi ønsker  vuggestuer og børnehaver med nok pædagoger – og med personale, der er fagligt  dygtige og har tid til at se og støtte hvert enkelt barn. Kvalitet i dagtilbud starter  med uddannet personale, stabile relationer og tid til nærvær.
Vi foreslår at der skabes større fleksibilitet i forhold til åbningstider samt brug af  dagtilbud. Nogle forældre arbejder uden for åbningstider og kan have svært ved at få  deres barn passet. Dette kan især være et problem for enlige forældre. Andre arbejder ikke fuldtid og/eller har ugentlige hjemmedage, hvor de kan ønske selv at  passe barnet og dermed ikke belaste personalet i daginstitutionen. Vi skal se på  hvilke muligheder man kan arbejde med for at opfylde de forskellige behov.
I forhold til ressourcedækning kunne man tænke i en deleordning, så noget  personale dækker flere institutioner, så de fx kan udlånes ved mindre behov,  sygdom, ferie etc. På den måde ville børnene ikke møde fremmed personale. Dette  kunne starte som prøveordning i et par nærliggende institutioner.
Vi vil arbejde for at der bliver flere mindre selvstændige institutioner og/eller  dagplejere, hvor der er plads til ro og nærvær for de børn, der har brug for dette. For  mange børn kan det være mere skånsomt at være et sted med færre børn og  voksne at forholde sig til, så overgangen fra at blive passet i egen familie til  daginstitutionen ikke er så stor.
Da Gentofte er en grøn kommune, vil det være oplagt med flere børnehaver, der gør  aktivt brug af skov og grønne områder f.eks. som hel- eller halvdags 
skovbørnehaver. Undersøgelser viser at børn i eks. skovbørnehaver er mindre syge.

Leg udenfor styrker motorikken og fantasien samt giver færre konflikter, da der er  ’højere til loftet’!
’Egenpasning’ med mulighed for legegrupper/-stuer. Nogle forældre vil hellere selv  passe deres børn end at sende dem i institution. Et tilbud om legegrupper/-stuer ville  hjælpe disse børn til at udvikle sociale færdigheder og kunne omgås andre børn.
’Bedsteordninger’ som en frivillig ordning for at aflaste børnefamilierne. Mange  ældre, som måske ikke selv har børnebørn i nærheden, kan have tid og lyst til at  hjælpe en familie, der har brug for dette. Det foreslås derfor at man kan skrive sig op  til en ’bedsteordning’, som administreres af kommunen.

Skole:

Det er vigtigt med skoletilbud, der giver mulighed for at alle børn trives og udvikles.  Da børneårgangene bliver mindre, vil der skabes mere kapacitet hos skolerne i  Gentofte. Dette bør forvaltes fornuftigt, så pladsen gentænkes i forhold til mere ’luft’  og anden anvendelse.
Vi vil arbejde for at skolerne i Gentofte formår at løfte alle elever, herunder dem  med diagnoser og andre udfordringer, så alle får et godt udgangspunkt for 
efterfølgende at kunne gå videre til den ungdomsuddannelse der passer den enkelte  bedst.
I skolen skal elever møde veluddannede lærere med tilstrækkelig forberedelsestid,  så undervisningen bliver både fagligt stærk og meningsfuld. Efter skoletid skal børn  og unge have adgang til fritidshjem og klubber med rum for kreativitet, leg og  fællesskab – både i værksteder, i naturen og gennem aktiviteter, der styrker trivsel  og udvikling. Vi vil også uddanne til fremtiden. Alle skoler og daginstitutioner bør  arbejde aktivt med bæredygtighed så de kan opnå at blive kvalificeret til Grønne  spirer/Det Grønne Flag.

Lavere klassekvotienter vil give mere plads og tid til den enkelte elev og mindre  støj i klasserne.

Vi vil foreslå at man laver en aflastningsmulighed, som man kan kalde 
’pusterummet’ på skolen eller i kommunen alt efter varighed, til de børn, der har  brug for en pause fra undervisningen. Her får børnene mulighed for at trække sig fra  det sociale liv i klassen, hvis de eks. er overstimulerede eller har vanskeligt ved at  begå sig. ’Pusterummet’ bør være bemandet med en specialpædagogisk ressource  samt en lærer, der kan hjælpe til faglig selvfordybelse på flere klassetrin i 
hovedfagene. Ordningen kunne både være en hjælp til at undgå skolevægring af  børn, der ikke kan overskue en hel dag i klassen samt hjælpe til at få flere børn med  skolevægring gradvist tilbage i skolesystemet med fleksible indkørings- og  støtteordninger.

Vi ønsker også fokus på at flere udfordrede børn skal hjælpes til at få afsluttet 9.  klasse med en bestået eksamen i hovedfagene, så de kan fortsætte på en  ungdomsuddannelse.

Indførelse af skolemad til børn i folkeskolen. Vi tror at skolemad kan bidrage til  stærkere fællesskaber og bedre forudsætninger for læring og trivsel. Sund kost er en  vigtig forudsætning for, at børn kan koncentrere sig, være nysgerrige og klar til en  dag med leg og læring.

Trivsel i centrum. Mange børn og unge har det godt, men alt for mange mistrives.  Trivsel forudsætter muligheden for at deltage i fællesskaber i hverdagen – i skole,  daginstitution, foreninger og klubber. Det kræver inkluderende fællesskaber og troen  på egne evner samt viljen til at bidrage. Når børn og unge kæmper med sig selv og  deres omgivelser, kan det føre til mistrivsel. Derfor vil vi styrke Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning med konkrete værktøjer til at handle tidligt – uden visitation  eller diagnose, som ofte forsinker hjælpen.

Tilbyde et varieret skoleudbud med almene lokale skoler tæt på de yngre elever.  Der skal være plads til både mindre og større skoler i kommunen. Større skoler kan  evt. tilbyde flere specialer og tage flere af de ældre elever, der selv er i stand til at  fragte sig.

Ungdomsuddannelse:

Vi ønsker at det skal være muligt at tage såvel en boglig som praktisk 
ungdomsuddannelse i Gentofte kommune. Med den ny vedtagne reform er det  vigtigt at sikre, at vi fortsat har gode STX-gymnasier i kommunen, men vi skal også  sikre at vi har gode tilbud til de unge der ønsker en mere praksisfaglig 
ungdomsuddannelse, som den nye EPX.
Vi vil arbejde for at Gentofte får flere tilbud om EPX uddannelse, der vil opleves lige  så attraktive som de nuværende STX-gymnasier. Det vil være oplagt at Gentofte HF  søger om at få lov til at udbyde den nye EPX, da der allerede findes gode 
lærerkræfter samt nyrenoverede lokaler, som delvist kan anvendes. Derudover får vi  i Gentofte kommune mulighed for at uddanne nogle af de unge på de uddannelser,  hvor vi mangler arbejdskraft i Gentofte.
Vi vil arbejde for at skabe mulighed for at vores elever ikke behøver at rejse til en  efterskole, men at de kan gå på efterskole her i kommunen og bo hjemme.  10.klasserne på skolerne bliver nedlagt fra 2029, så de elever, der har brug for et  ekstra år og hvad, der svarer til en 10. klasse, skal rejse til en efterskole.
Det er ikke alle elever, der har lyst til at rejse hjemmefra i en ung alder og som vil  trives med dette. Derfor vil vi se på muligheden for at etablere en ’dags-efterskole ’i  Gentofte, hvor man møder ind om dagen, men tager hjem og sover. Dette ville også være en del billigere, så flere unge ville have muligheden for at prøve en efterskole og møde andre unge.


Mindre forbrug af alkohol og rusmidler. Unge i Gentofte har et højere forbrug end  andre unge i Danmark.


Vi vil arbejde for at styrke indsatsen for at reducere Gentoftes unges forbrug af  rusmidler og alkohol. Det kommunal nedsatte opgaveudvalg om Unges Sundhed og  Trivsel skal lægge en flerårig plan med konkrete mål for reduktionen af unges  forbrug af rusmidler og alkohol.


Skærmbrug med omtanke. Læring sker bedst i samspil med andre – med voksne  som lærere og pædagoger og i fællesskab med andre børn og unge. Unødig brug af  teknologi kan forstyrre denne kontakt og koncentration. Skærme skal derfor kun  bruges, når der er et klart læringsbehov, og det er den voksne, der vurderer, hvornår det giver værdi.
Vi vil arbejde for en styrket skærm- og teknologipolitik i Gentoftes skoler og  dagtilbud, der fremmer nærvær og fordybelse. Samtidig skal børn og unge undervises i teknologiforståelse, såde lærer at bruge digitale redskaber ansvarligt  og er godt rustet til fremtiden. Kommunen kan udarbejde anbefalinger for området,  men lade Skolebestyrelserne om at udforme lokale politikker for arbejdet med  elevernes digitale liv.

Erhverv:

Udover at være en god kommune at bo i skal Gentofte kommune også være en  attraktiv kommune for erhvervslivet, så der kan skabes liv i byområderne og  arbejdspladser i kommunen. Vi vil gerne tilbyde lokal kvalificeret arbejdskraft, så vi  opbygger kompetencer og undgår unødig transport.

Beskæftigelse

Vi vil hjælpe dem, der af forskellige årsager står uden for arbejdsmarkedet. Et  arbejde er for mange mennesker det der giver indhold i tilværelsen.

Vi vil arbejde for at bibeholde en form for ’jobcentre’ der skal have fokus på at  hjælpe ledige i kommunen i job. Der skal også være et sted, hvor borgere på  sygedagpenge og førtidspension kan blive hjulpet til et skånsomt arbejde, der passer  til hvad de formår.
Over halvdelen af borgerne på sygedagpenge er ikke fysisk syge eller har et fysisk  handicap, men har en psykisk lidelse, der gør, at de ikke i stand til at varetage et traditionelt arbejde. De kan være udbrændte i det arbejdsliv, de kommer fra, have  stress, depression, angst etc., som ofte kan afhjælpes ved den rette behandling.

Dette kan nogle gange gøre dem i stand til at komme helt eller delvist tilbage til  deres tidlige erhverv eller en anden form for beskæftigelse.

Byrum

Liv skaber vækst. Det lokale erhvervsliv er under pres i hele landet – også i  Gentofte. Digitalisering, onlinehandel og ændrede forbrugsvaner har gjort det  sværere at drive butik og skabe lokalt flow i bylivet.
Vi vil investere i byrum, som trækker mennesker til.
Gode byrum skaber liv, og liv skaber omsætning.
Derfor ønsker vi at styrke sammenhængen mellem kulturelle oplevelser, 
tilgængelighed og erhvervsudvikling.
Vi ser et klart potentiale i at udvikle Gentofte som kommune, hvor oplevelse og  erhverv går hånd i hånd – ved at:
Skabe rum til fællesskab og uformelle mødesteder
Integrere natur og rekreation med byliv
Understøtte lokale initiativer og detailhandel med helhedsorienteret 
byrumsplanlægning
En god inspiration er Skovshoved Havn, hvor musik, bademuligheder og fælles  byliv har skabt et attraktivt og levende miljø – til glæde for både borgere og erhverv.
Vi skal gentænke byrummet som et kommunalt redskab til vækst, kultur og  livskvalitet.
Bolig:
Der bliver flere og flere ældre i Gentofte kommune, men i fremtiden skal der være  plads til flere unge og børnefamilier for at skabe diversitet og flere skatteydere.
Vi vil arbejde for:
Ungeboliger i byområder nær stationer og anden offentlige transport. Vi skal  undersøge, hvordan der kan skabes flere mindre boliger i de stationsnære områder – målrettet studerende og unge familier – for at understøtte et mere mangfoldigt  boligudbud og bedre udnyttelse af den kollektive transport.
Bedre muligheder for nye boligtyper. Vi vil arbejde for og undersøge muligheden  for nye boligtyper. Det gælder blandt andet opdeling af eksisterende boliger til  flerfamilieboliger, som kan gøre det lettere for både børnefamilier og seniorer at blive  boende i Gentofte.

Flere kollektive boligformer som ’Oldekoller’ og/eller blandede 
generationskollektiver. Fordelen ved sidstnævnte er at man kan hjælpe hinanden på  tværs af generationer. Førstnævnte giver fællesskaber med jævnaldrende, hvor der  kan være fællesaktiviteter. Vi ønsker således at fremme boformer som 
flergenerationsboliger og kollektiver, der styrker fællesskaber og bæredygtige  livsstile.
Renovering af bygninger frem for nybyggeri er langt mere bæredygtigt.
Forskningen viser at man kan spare op til 30% i CO2-udledningen ved at renovere  en bygning frem for nedrivningen og bygge et nyt. Vi ønsker derfor at der udarbejdes  en målsætning og politik som fremmer størst mulig brug den eksisterende 
boligmasse.

Ældre:

Ældre skal blive boende længst muligt i eget hjem, hvis de ønsker det, med tilbud  om hjælp fra det gennemgående samme plejepersonale fra kommunen. Så få  personer og få skift, som muligt, så de ældre kan føle sig trygge og knytte relationer.
I forbindelse med implementering af den nye regionsstruktur skal det sikres at  borgerne, herunder ikke mindst de ældre, ikke oplever forringelse af kvaliteten.
Vi vil frisætte plejehjem, så de bliver selvledende og selvforvaltende.
Vi vil yde en service, der er tilpasset borgerens behov og situation.
Vi vil forebygge: Udendørs aktiviteter og træning styrker krop og modvirker  depression, så dem må der gerne være flere af.
Sund kost på plejehjemmene er også vigtigt for et godt liv og helbred.
Sundhed:
Vi vil arbejde for at den kommende sundhedsreform og de nye sundhedscentre i  Region Østdanmark ikke forringer kvaliteten af servicen for borgerne i Gentofte, og  at reformerne ikke skaber længere ventetider. Borgerne i Gentofte skal fortsat have  adgang til hospitaler, speciallæger og læger i det omfang de har brug for det.

Sport & Fritid:

Gentofte kommune har flere fælles grønne områder og en kyststrækning, som alle er  populære til udendørs træningsaktiviteter. Mere end 20 % af kommunens arealer er i  dag rekreative områder, der kan udnyttes til fritidsformål.
Vi vil skabe flere udendørs træningsfaciliteter og udstyr, som det der er opstillet på  Charlottenlund Strandpark, i andre dele af kommunen.
Vi ønsker også fortsat en ny svømmehal i området ved Gentofte Sportshal
Vi foreslår en tilbageføring af de ændringer i lokalplanen, der blev foretaget i  forbindelse med planlægningen af den nu opgivne udvidelse af svømmefaciliteterne i  Kildeskovshallen – en udvidelse, vi aldrig har støttet.

Klima og miljø:

Gentofte kommune har mange gode intentioner om at sikre en grønnere og mere  bæredygtig fremtid for kommunens borgere, men desværre er det ikke alt der sker i  et tempo der svarer til intentionerne og klimaudviklingen. Fx kniber det noget med  ambitionerne til at nå frem til målet om 90 % CO2 reduktion i 2030. Det kan også  godt komme til at knibe med sikring af kysten og mod skybrud.
Vi vil arbejde for at der sættes nogle delmål, der skal sikre, at vi når frem til målet  om 90 % CO2 reduktion i 2030 på en fornuftig måde.
En fremtidssikret klimatilpasning.
Vi står overfor massive klimamæssige forandringer, og det kræver handling og  tilpasning af Gentofte Kommune. Vi har behov for at beskytte mennesker og værdier  i form af boliger, rekreative områder, fredede bygninger samt kulturarv. Vi må sikre  os mod stigende vandstande og skybrud.
Vi vil have gang i planer om en realistisk kystsikring, der samtidig både kan sikre  en bedre natur og skabe et godt friluftsmiljø, når der ikke er trusler om stormflod og  deslige
Vi vil klimasikre Gentoftes 10 km lange kyststrækning. Det er vigtigt at vi  indtænker klimasikring i alle projekter. De kystnære områder skal samtidig udvikles,  så de fremmer rekreativ brug af vandet og skaber nye muligheder for oplevelser og  ophold ved kysten.
Vi skal også være forberedt på de stigende skybrudshændelser
Det er ligeledes vigtigt, at vi er forberedt på de skybrudshændelser, der må forventes  som følger af klimaforandringerne. Gentofte Kommune står over for store 
udfordringer med utilstrækkelig kapacitet i kloaksystemet. Det medfører, atspildevand blandes med regnvand og ledes direkte ud i Øresund, der er et af vores  mest attraktive rekreative områder med blandt andet badestrande.
Der arbejdes på at skabe vandseparering i hele kommunen. Det er et langvarigt og  meget kostbart projekt. I mellemtiden kan man prøve at hjælpe på andre måder, så  situationen ved skybrud bliver mere håndterbar.
Vi vil arbejde for, at det bliver undersøgt, om tilskud til lokal nedsivning af regnvand  på private grunde kan være en del af løsningen, ikke mindst i tiden frem til arbejdet  med vandseparering er afsluttet. Samtidig kan regnvandet bidrage til etablering af  mindre søer, regnbede mv., som både øger de rekreative kvaliteter og fremmer  biodiversiteten i private haver.
Der er mange steder i kommunen hvor grundvandet står højt, men det er ikke  ensbetydende med, at der ikke kan skabes regnvandsbassiner og skabes mindre  Lokale Afledninger af Regnvand (LAR-projekter).
Vi vil arbejde for at der bliver set på hvilke muligheder, der er i de forskellige dele af  kommunen så borgerne kan få ordentlig rådgivning om hvad de selv kan gøre,  herunder hvilken betydning det har hvis man reducerer de befæstede områder på  egen grund.

En bæredygtig og grøn fremtid:

Vi vil i Radikale Venstre Gentofte gerne investere i en grøn fremtid, hvor vi skridt for  skridt gør vores energi, fødevarer og transport grønnere. Hvor vores kommune og  dens borgere tager en aktiv del i, at vores samfund bliver klimaneutralt hurtigst  muligt, og at vi går forrest som et eksempel.
Derfor vil vi arbejde for at gøre Gentofte til en grøn foregangskommune. Vi vil  fastholde ambitionsniveauet i Gentofte Kommunes Klimaplan. Hvor Gentofte  Kommune har fastsat et mål om 90% CO2 reduktion i 2030. Det er ambitiøst, men  ikke umuligt. Der har dog vist sig en række udfordringer, som kræver et øget fokus.
Vi ønsker flere ladestandere til elbiler. Gentofte er en af de kommuner i Danmark  med den højeste andel af elbiler, og med den hastige udbredelse af elbiler er det  essentielt, at vi understøtter den grønne omstilling ved at sikre tilstrækkeligt antal  ladestandere. Vi vil arbejde for at installere flere ladestandere, både i boligområder  og ved offentlige institutioner, så det bliver lettere at vælge elbilen som 
transportmiddel.
Vi vil arbejde for at efterleve den officielle kostråd, herunder for grønnere kost i  vores offentlige kantiner og køkkener, så der bliver prioriteret sundere kost med  mindre kød og mere plantebaseret mad i vores offentlige kantiner samt på skoler og i  daginstitutioner. Det kunne kombineres med uddeling af opskrifter, så man selv kan gå hjem og afprøve den ret man har smagt i kantinen, på skolen eller i 
daginstitutionen.
Trafik og støj
Ifølge Gentofte kommunes støjhandlingsplan er mere end en tredjedel af 
kommunens borgere belastet af et støjniveau som er højere end den anbefalede  grænseværdi. De boliger i kommunen, der er værst generet af trafikstøj, ligger langs  de gennemgående vejstrækninger – primært Helsingørmotorvejen og Motorring 3.
Flere af de kommunale strækninger er ligeledes belastet af støj over de vejledende  grænseværdier; heriblandt Bernstorffsvej, Høeghsmindevej, Smakkegårdsvej,  Vangedevej, Strandvejen, Kystvejen, Ordrupvej og Klampenborgvej.
Med et generelt stigende antal biler vil de trafikale udfordringer vokset yderligere de  kommende år. Dette forstærkes yderligere af Københavns Kommunes planer om at  etablere en Østlig Ringvej.
Den såkaldte Østlige Ringvej skal forbinde Helsingørmotorvejen i nord med enten  Amagermotorvejen eller Øresundsmotorvejen i syd. Formålet er at aflaste den  centrale del af København for gennemkørende trafik og mindske trængslen. Det  lyder umiddelbart fornuftigt. Men regningen risikerer at havne i Gentofte kommune.
Ifølge trafikale fremskrivninger vil trafikken på Helsingørmotorvejen stige med op  mod 28 procent – svarende til ca. 35.000 flere biler dagligt. Det vil skabe øget pres  på veje som Tuborgvej, Bernstorffsvej, Strandvejen og især Lyngbyvejen. Og  forsøger vi at dæmpe presset her med trafikhæmmende foranstaltninger, vil trafikken  i stedet søge ud på villavejene. Det må og skal vi forhindre.
Vi ønsker en overdækning af Lyngbyvejen
Lyngbyvejen skærer i dag vores kommune midt over. Hvis vi i forbindelse med  anlægget af Østlig Ringvej kan få delvis eller fuld overdækning af strækningen  gennem Gentofte, vil det være en enorm gevinst for kommunen. En grøn 
overdækning vil kunne forbinde Vangede og Dyssegård med Gentofte Sø og resten  af kommunen – og skabe nye rekreative områder og mere sammenhæng i bydelen. De samlede anlægsomkostninger for Østlig Ringvej er anslået til 20–25 milliarder  kroner, afhængigt af linjeføringen. Et beløb i den størrelsesorden bør også kunne  rumme investeringer i overdækning og grønne løsninger. Gentofte og København  har allerede afsat penge til en forundersøgelse.
Vi vil presse på for, at overdækningen bliver en del af den endelige løsning.

Vi vil arbejde for at der sættes ind bredt og helhedsorienteret. Det handler ikke kun  om enkelte trafikdæmpende greb – men om at gøre gennemkørsel gennem Gentofte  Kommune så uattraktiv som muligt. Det kræver mod til at prioritere lavere 
hastigheder, indsnævringer, chikaner og ensretninger – også selvom det kan virke  irriterende som bilist. Erfaringer fra både ind- og udland viser, at netop disse greb  virker. En generel hastighedsnedsættelse på alle kommunale veje kan i sidste ende  blive nødvendig.

Bæredygtige løsninger til fremtidens mobilitet

Men vi kan – og bør – mere end blot forsvare os mod trafikken. Vi har en historisk  mulighed for at bruge den kommende infrastrukturudbygning til at fremme en mere  bæredygtig og sammenhængende by. Lad os vende de trafikale udfordringer til en  mulighed.
Vi vil arbejde for at etablere flere parkeringspladser til delebiler. Det kunne fx være  ved ejendomme eller villaområder hvor beboerne har et ønske om at dele biler,  fremfor at alle har en eller to biler.
Vi vil samtidig arbejde for at forbedre og udvide vores cykelstinet. Det vil gøre det  mere trygt og attraktivt at cykle – ikke mindst for børn og unge – og give flere  mulighed for at vælge cyklen til både arbejde og fritid.
Metro til Hellerup Station
I forbindelse med Østlig Ringvej drøftes også nye metrolinjer, bl.a. til Lynetteholm og  Tuborg Havn. Her skal vi, som kommune, arbejde målrettet for, at en eventuel  metrolinje videreføres til Hellerup Station. Det vil give store dele af Gentofte nem  adgang til metroen – og dermed et reelt og attraktivt alternativ til bilen.
Vi skal tænke helhedsorienteret og grønt
De trafikale udfordringer, vi står over for, er alvorlige – men de rummer også en  mulighed for at tænke stort og nyt. Hvis vi tør tage ansvar og tænke 
helhedsorienteret, kan vi styrke både mobiliteten, klimaet og livskvaliteten i Gentofte.
Det kræver politisk mod – og vilje til at se længere frem end næste valgperiode. Den  vilje har vi i Radikale Venstre.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *