Mange reagerer på mine it-kommentarer. Via mail, via personlige tilbagemeldinger eller som kommentarer på bloggen. Tak for det!
For to uger siden skrev jeg om iPad-forsøget i Odder Kommune, hvor alle elever og lærere gratis får en tavle-pc udleveret. Skal jeg dømme efter det antal tilbagemeldinger, jeg modtog, ramte jeg et emne, som interesserer mange. Flere sendte mig også yderligere information om emnet.
Derfor denne opfølgning.
Det er meget tydeligt, at der er mange andre forsøg i gang – om end ikke mange i samme skala som i Odder Kommune.
Alt lige fra Lyshøjskolen i Kolding, der uddeler netbooks til en hel, startende folkeskoleårgang til forskere på Ålborg Universitet. Andre eksempler er VUC Sønderborg, som uddeler MacBook pc’er til alle de 2.500 voksne studerende. De regner med, at anskaffelsen tjener sig selv hjem gennem papirbesparelser samt lavere omkostninger til undervisningsmaterialer.
New York Times berettede for nyligt om erfaringerne fra det amerikanske skoledistrikt Kyrene. Her er der investeret massivt i digitale hjælpemidler. Alligevel er elevernes resultat faldet i tests af deres evne til at læse tekster eller til til at løse matematiske problemer. Mens elever i andre skoledistrikter – i den samme stat – er steget.
Der er altså ikke nødvendigvis en positiv sammenhæng mellem digitale investeringer og elevernes færdigheder.
Kan vi risikere noget tilsvarende herhjemme? Måske: Den seneste PISA-undersøgelse indeholder et særligt bind, som fokuserer på danske unges evne til at læse elektroniske tekster. 2.268 elever i 15 års alderen deltog i testen.
Først og fremmest viser undersøgelsen, at praktisk taget alle danske skoleelever har adgang til pc’er og internet: Kun 0,2 % af de 15årige har aldrig anvendt en computer. 99 % har adgang til internettet hjemmefra, og mere end 99,4 % har adgang til computere på skolen. Tallene bringer os på flotte anden- eller tredjepladser i målingerne af, hvor stor adgangen er til de digitale hjælpemidler.
Ikke blot er udstyret til stede, men det bliver også anvendt i undervisningen i Danmark – i højere grad end i andre lande.
Det oprindelige mål med de store it-investeringer i Folkeskolen er altså opnået: Lærerne kan tilrettelægge undervisningen i vished om, at eleverne har adgang til it. Både derhjemme og på skolen.
Men har det så haft en effekt på elevernes læsefærdigheder, når de arbejder med de nye it-redskaber? Tilsyneladende ikke: Danske elever klarer sig gennemsnitligt på papir, men under OECD-gennemsnittet, når de læser digitale tekster. Forskellen er signifikant. På trods af de store it-investeringer. PISA-undersøgelsen siger ikke noget om hvorfor.
I 2006 viste forsøg udført af forskere på Göteborg Universitet, at mennesker opfanger og producerer information hurtigere på papir end på digitale medier. Ikke mærkeligt, for den visuelle kvalitet af digitale tekster er ofte dårligere end de trykte. Men dette forklarer i sig selv ikke noget om, hvorfor danske børn er dårligere end andre til at læse elektroniske tekster.
De svenske forskere påviste også, at teksterne skal være tilpasset det digitale medie. Ellers er de endnu sværere at opfatte. Indskannede udgaver af papirbøger eller artikler er ikke nogen lettilgængelig føde til hjernen.
Derfor kan noget af forklaringen på vores børns digitale læseevner søges i, at de danske digitale undervisningsmaterialer ikke er tilstrækkeligt gode. Eller at der ikke undervises tilstrækkeligt meget i, hvordan man læser elektroniske tekster, der nogen gange er anderledes: Eksempelvis læses teksten ofte ikke lineært: Der er links, der gør at man let kan hoppe rundt indenfor teksten eller videre til helt andre tekster.
Måske kommer Bent Eriksen, lokal lærerformand i Odder Kommune, tættere på en forklaring med disse ord: ”Man skal huske, at der ikke bor en lærer i en iPad”. Eller sagt med andre ord: Det hjælper ikke at investere store midler i digitalt udstyr, hvis der ikke samtidig investeres undervisning i, hvordan der skal læses på de nye hjælpeværktøjer.
Antallet af elever pr lærer i Folkeskolen har ligget stabilt på ca. 11,1 de sidste mange år, viser talt fra Ministeriet for Børn og Undervisning.
En anden bekymring, man kan have, er om de mange computere kan være en forstyrrende faktor i sig selv. Tit har jeg undret mig over, at min datter opdaterede sin Facebook-profil, mens hun angiveligt modtog undervisning. Men hun er ikke den eneste: I et forskningsprojekt fra 2010 om undervisningen i handelsgymnasierne, svarede over halvdelen (57 %) af eleverne, at computerne forstyrrer undervisning fordi de bliver brugt til andre formål som spil, sociale netværk mv.
PISA-undersøgelsen viste i øvrigt, at anvendelse af sociale medier ikke øger elevernes digitale læsefærdigheder.
Der udestår tydeligvis en pædagogisk diskussion af, hvad de mange computere må – og ikke må – bruges til. Og hvordan eleverne opnår digitale læsefærdigheder, der står mål med de store it-investeringer i undervisningen.
Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllandsposten d. 15. november 2011
Skriv et svar