Da jeg første gang læste Eric S. Raymonds bog ”The Cathedral & the Bazaar”, var jeg overbevist om, at it-industrien ville ændre sig. Raymonds bog fra 2001 beskriver indgående, hvordan programmer kan udvikles på en ny måde: I stedet for at holde kildekoden hemmelig, deles den. Mellem individer og mellem virksomheder.
Udviklere arbejder i forslaget hele tiden videre på hinandens resultater, med mere værdi-skabende resultater til følge. Open source kaldes denne metode. De store software-monopoler som Microsoft ville forsvinde, troede mange da bogen udkom. Det skete som bekendt ikke. Open source ændrede alligevel it-verdenen. Men på en helt anden måde.
I dag er det ikke open source, som er det nye sort inden for it. Det er Apple. En virksomhed, der på alle måder er så lukket, man kan være. Og som sandsynligvis bruger flere penge på advokater, som forfølger dens konkurrenter, end på udviklere. Alligevel er den i dag en af verdens mest værdifulde virksomheder – målt på aktieværdi.
Men software er en mærkelig størrelse: Modsat alle andre produktionsmidler bliver det ikke slidt. Og jo mere man anvender et program, jo større værdi får man ud af det. På samme måde kan der skabes større nytteværdi, når programmører kan arbejde videre på hinandens resultater.
Derfor er der sket det uforudsigelige, at begge lejre i kildekodekrigen vandt. Trods indædte værdikampe, eksisterer begge udviklingsmodeller stadig. Mange virksomheder anvender resultaterne side om side, uden at skele til, hvordan de er frembragt.
Tag eksempelvis de programmer, som bruges til Jyllands-Postens hjemmesider: Operativsystemet, databaserne og web-serverne er alle baseret på open source programmer. Men det program, journalisterne anvender til at redigere siderne med og sende dem ud på internettet, er ikke.
Open source metoden blev med andre ord et supplement eller et alternativ snarere end en revolution af produktionsmetoderne i branchen.
Alligevel har open source ændret it-verdenen. Eller rettere: Google har. Google har siden sin start baseret al sin udvikling på open source programmer. Samtidig er Google en af de store bidragsydere til de mange open source projekter.
Men Googles forretningsmodel er anderledes end de traditionelle it-virksomheders: De sælger ikke programmer, men internettjenester af forskellig art. Pengene kommer fra (meget store) annonceindtægter på deres forbrugertjenester og fra egentlige lejeindtægter, når virksomheder bruger deres tjenester.
Derfor er det også gratis for mobilproducenter at anvende Googles platform Android. Som oprindeligt er udviklet ud fra open source operativsystemet Linux.
Google har – lige som Apple – skabt et stærkt økonomisk økosystem omkring sig. Med masser af begejstrede partnere og brugere. Stærke forretningsmodeller, som kan skabes med open source programmer – og uden.
Et af de vigtige eksempler i Raymonds bog er web-browseren Firefox. Som i mange år var den eneste, der gav Microsofts Internet Explorer konkurrence. Den blev til et open source projekt, da virksomheden bag – Netscape – måtte opgive sine web-browseraktiviteter pga ufine monopol-tricks fra Microsofts side. Netscape frigav kildekoden, og andre fortsatte udviklingen. Støttet af blandt andet Google.
Få andre virksomheder har siden haft held til at gøre det samme. Den gratis kontopakke LibreOffice er et af de få eksempler: Den oprindelige kildekode kom fra SUNs kontorpakke Star Office. Som ikke kunne klare kampen mod Microsofts Office-pakke.
De fleste andre succesfulde open source projekter er startet ud fra en ide om at skabe et nyt produkt, som løser et specifikt problem. Snarere end at arbejde videre på noget, som er blevet en kommerciel dødssejler.
Alligevel forsøgte Nokia at redde deres mobilplatform Symbian ved at gøre det til et open source projekt. Men de gjorde det for sent, og alle trak følehornene til sig. Nu er Symbian snart en saga blot.
Senest har HP meldt sig i klubben af virksomheder, som tror at ”open source” = ”døde programmers klub”. De brugte en formue på at købe virksomheden Palm for at få fingre i deres webOS. Denne software-platform blev brugt af deres tavle-pc TouchPad. Der kun kunne sælges på brandudsalg til langt under produktionsprisen. En kommerciel fiasko og der blev ikke skabt et økonomisk økosystem.
HPs bestyrelse har ikke demonstreret den store strategiske it-indsigt de sidste år. Og har slet ikke formået at holde en nogenlunde lige kurs.
Derfor burde jeg ikke blive overrasket, da HP her i december offentliggjorde, at webOS nu er blevet til et open source projekt. Uden et ord om hvilket behov, eller hvilke forretningsmuligheder, som skal motivere bidragsydere til projektet. Jeg vil blive meget overrasket, hvis projektet ikke lider en stille død inden for 12-24 måneder.
Open source er ikke svaret på alt. Slet ikke på dårlig ledelse.
Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 20. december 2011
Skriv et svar